Nyheder‎ > ‎

Tur til Søbadet 3/11-2013

indsendt 11. nov. 2013 06.50 af Per Thorsen   [ opdateret 11. nov. 2013 09.05 ]
Det var en mørk og stormfuld dag i november vi overvejede at aflyse en planlagt dykkertur næste dag. Efter lidt mailen frem og tilbage og med en optimistisk Rafael i front gav vi søndag d. 3/11-2013 et forsøg, og godt for det. Vejret var noget nær perfekt næste dag, og strømmen meget svag, så alle fik et roligt dyk.

Det er en god ting at Søbadet nu er afmærket med "Forbudt område" bøjer, så skibsfarten er forment adgang til området. Den tidligere afmærkning med dykkerflag døgnet rundt kunne fjerne respekten for flaget, da der det meste af tiden ikke var dykkere i vandet. Men på trods af bøjerne skal vi naturligvis stadig vise dykkerflaget.


Sigten var middel, og vi så en del fisk, flade, torsk og ulk. Desuden stødte vi på mindepladen, der er opsat på ca. 14 m midt i området.








Comments