Nyheder‎ > ‎

Tur til Lillebælt d. 16/1

indsendt 17. jan. 2011 12.26 af Jonas Pedersen   [ opdateret 17. jan. 2011 14.47 af Per Thorsen ]
Søndag morgen kl. 8 startede vi 3 biler op for at køre en tur til Lillebælt og få et friskt vinter dyk. To af bilerne var nået ned til omkring Frederecia da de fik et opkald fra den 3. bil der også havde gummibåden med på slæb. Det var ikke gode nyheder. De holde i nødsporet nogle få hundrede meter syd for Horsens S afkørslen med en bil der ikke kunne køre længere. Der var ikke andet at gøre end at vende bilerne og køre tilbage og hente dem. Vi fik pakket bilerne om og alle mand forsatte i de to resterende biler og kom sikkert frem til Søbadet. 

Vi fik sat båden i vandet og kom i udstyret og glædede os til at komme under vandet. Vi delte os i 3 hold og de to første hold hoppede i vandet. Efter ca. 45 minutter var begge hold oppe af vandet igen. De berettede om en sydgående strøm der var svag hvis man hold sig til væggen. Endelig skulle jeg selv i vandet. Min makker og jeg gjorde os klar og gik i vandet. I løbet af et par minutter kravlede vi ud over skranten og vi drev i den svage strøm langs væggen. Dybden var omkring 14-16 m. Sigten var rimelig og hverken fødder eller fingre frøs. Det kunne ikke være meget bedre. Efter ca. 20 minutter begynder jeg at høre en svag, men konstant, hvæsen fra min primære regulator. Det regulatorsæt jeg eller aldrig har haft problemer med når vandet er omkring de 0 grader. Jeg signalerer til min makker at jeg har et begyndende free-flow på min primære regulator og at vi nok hellere må bevæge os stille og roligt mod overfladen. Vi kravler stille og roligt op over skranten og tager de obligatoriske 3 minutter. Mit free-flow bliver værre og værre og til sidst ligger jeg i et mindre boblebad. Efter de 3 minutter bevæger vi os de sidste stykke til overfladen og ender med et fint dyk på 25 minutter. 

Vi får pakket vores udstyr sammen og hiver gummibåden på land igen. Det hele slutter med den obligatoriske tur på Burger King. 




Comments