Lørdag d. 06-02-10 drager en lille flok håbefulde dykkere fra Juggernaut til Søbadet for at udfordre vejrliget. Vejret er fint med tør frost og vandet er ca 0 grader. Den store faste bøje i sydlig ende er væk, men vi finder den på 10 m vand. Vind og vejr har været for hård denne vinter. Sigten er fin og turen byder på en sandkrabbe. Allerede da 2. hold skal i vandet indtræder de første hallucinationer om Burger King og der tales i vildelse om Woppere med pomfritter. Dejlig tur og ingen freeflow, og så er det Burger King. |
Nyheder >