Nyheder‎ > ‎

Elev Grusgrav 10/6-2010

indsendt 18. jun. 2010 02.48 af Nicolai Kildal
En regnfuld aften i juni, tog 4 dykkere den beslutning, at besøge grusgraven ved Elev, nord for Århus.
Grusgraven skulle efter sigende kunne byde på god sigt, flodkrebs, aborre, gedde, en Ford stationcar med åbent soltag samt diverse effekter lokalbefolkningen har ønsket at skaffe sig af med (grusgraven sletter alle spor).
Ved søen ligger Århus Flugtskytteklubs skydebane - hvorfor der er færdsels- & dykkeforbud når denne er i brug (check tider mm. her: http://www.aafk.dk/)
 
Vel ankommet i den silende regn - blev vores håb om god sigt dog hurtigt slukket: 1-2 meter var alt hvad der kunne diskes op med - til gengæld faldt sigten til det halve, hvis finnerne skulle strejfe bunden :-)
Dykket var dog ikke uden resultat: 
Vi mødte både små aborrer & gedder, samt en enkelt flodkrebs.
Ford'en blev ikke fundet, men vi stødte på flere cykler, lerduer med kerneskud, plastikaffaldsspande, syltetøjsglas, et bilrat og sørme om der ikke også lå en luftpistol på et par meters vand, lige hvor vi gik i.
 
 
Se flere billeder her
Comments