Nyheder‎ > ‎

Dyk i Smørhullet d. 21/3-2010

indsendt 21. mar. 2010 23.44 af Per Thorsen   [ opdateret 2. maj 2010 11.17 af Nicolai Kildal ]
Vel ankommet til Søbadet konstaterer vi kraftig nordgående strøm. Bevæbnet med gummibåd har vi to muligheder strømdyk eller Smørhullet under den gamle bro. Vi vælger det sidste. Med dykkerleder Steen som styrmand og Per som udkig transporteres grejet i en lettere overfyldt båd til basen. Resten af holdet går gennem skoven uden kniv, for det må man nemlig ikke.

Der dykkes 3 omgange i fuldstændigt strømfrit vand (fantastisk) til ca. 25 m med fin sigt og meget lys når solen en gang imellem bryder gennem skyerne.

Med veloverstået dykning går turen tilbage med Guldalderstemning under de udhængende træer og lur mig om der ikke høres strofer af "Den glade vandringsmand" fra skovholdet.

Der bliver udvekslet lidt erfaringer med andre dykkere ved Søbadet. Bla. ser vi tyske dykkere med UV-scootere der kan bevæge sig med 12 knob (pris 25000 kr).

Og så er det tid til Burger King.



Se flere billeder her